Der går ikke en eneste dag hvor man hører om besparelser, besparelser der kommer til at ramme de syge, handicappede, ældre og børnene. Men det er som om at alt i det offentlige skal handle om administration og administration og nok engang administration Ja jeg gentager administration og det gør jeg fordi at når man er den svage i samfundet så mærker man for alvor denne besparelse der er i det offentlige, lange ventetider problemer i det daglige med at få det offentliges budgetter til at hænge sammen, og der hvor besparelsen først rammer er der hvor der er behov for hænderne eller på sygehusene hvor der er læger og sygeplejesker, men de administrative hænder skære de ikke på de øger antallet af ansatte til både kontor og til IT.

Det er som om at de ikke kan regne deres problemer ude, det offentlige burde kaste et blik på det private arbejdsmarkede for at finde den gylden løsning og derfra burde de kunne udlede at de burde spare på kontor folket, de aller dyreste ansatte hvad eneten det, er i det offentligerum eller på det private så er IT folk nogle af de dyreste at have ansat. Så hvorfor spare de ikke der hvor omkostningerne er størst. Og hvor de ansatte ikke kommer ud og arbejder med dem der har brug for hjælpen, hvad enten det er syge, ældre, handicappede eller børn.

Nå men her til aften fik jeg en underlig fornemmelse over at jeg ville få problemer med at starte min bil, og det viste sig at det var komplet umuligt at få liv i bilen, så i morgen starter dagen med at ringe efter Falck så de kan komme og få live i bilen, der næst skal jeg ud og køre en tur i bilen, dvs. at min bror kommer og kører bilen da jeg ikke selv tør føre bilen lige i øjeblikket, dels fordi jeg mister mange kræfter for tiden, nå men faktisk er det ret nødvendigt at bilen kan starte for at jeg kan komme på riget på mandag, hvor jeg skal til undersøgelse for den ukendte muskel sygdom.

Som det ser ud her og nu, så må jeg indrømme at jeg får svære og svære ved også at bruge en computer mus, noget jeg helst ikke ser ske, men det kan nok ikke helt undgås - det som jeg før kunne med en mus er ved at volde mig store problemer, så meget at det påvirker min daglige funktioner, da jeg får svære ved at lave fine og små bevægelser. Så jeg ser det som store arbejdsopgaver allerede nu. Og det er der ikke så meget at gøre ved, ikke andet end blot at se på og så tage det hele med oprejst pande og så bare huske på at vore liv er lagt i guds hænder.

Min "maske respirator" volder mig forsat store problemer og det er ved at være så slemt at jeg har endnu mindre energi når jeg vågner, det er faktisk ved at være umuligt at kommen gennem morgnen, og det er nu så slemt at jeg først får energi til at foretage mig noget som helst, jeg sidder stort set bare hele formiddagen og slapper af og hænger for an fjernsynet eller ligger i sengen med masken på for at få noget luft. Fakstisk føler jeg mig efter hånden bundet til maskinen mere og mere end nogensinde før. Og det er ved at udvikle sig i den negative retning.