Som overskriften lyder så begynder problemerne at hobe sig op, her da jeg sad og spiste frokost kunne jge godt mærke at der var problemer med at få tygget maden, det var simpel mad 1 hel skive rugbrød delt til 2 halve, den ene med en tynd skive ribensteg og den anden med tun salat, men det voldte mig store problemer med at komme genne rugbrødet. Og faktisk gjorde det ondt at tygge på rugbrødet.

Der er også store problemer med at komme rundt og få lavet bare en lille smule, det at skrive det her gøres også langsomt og med stor besværgelighed, det tager længere tid at skrive og f.eks. og betjene min mus. Jo problemerne tårner sig op og giver store problemer allerede nu. Og det er som om at det ingen ende vil tage for tiden. Problemerne vokser sig større og større, unden at ville tage en ende.

Når jeg sidder og spiser med bestik gør jeg det nærmest som om der er kramper i mine hænder, jeg kan ikke længere holde pænt på bestikket det er komplet umuligt selv med tykkere greb på bestikket hjælper det ikke, jeg opdagede det den anden dag da jeg sad og skar agurk ud i tern. Faktisk fylder alt det som man har kunnet ret meget i ens hverdag når det går så meget ned ad bakke. Jeg er klar over at der er en mening med det liv jeg har fået af vores himelske fader, det er at jeg skal stå med denne store prøvelse fodi at jeg i sidste ende kan bære at skulle have disse problemer. Det er en prøvelse på at kunne bevise overfor gud at jeg kan klare denne opgave. Men jeg syndes også at deter en voldsom prøvelse at skulle gå gennem livet med.

Jeg oplever forsat mange problemer med at få BiPAP og ikke mindst masken til at sidde ordentligt, men som det er nu er det et kæmpe problem fordi den ene dup der peger op i det ene øje og det er meget ubehageligt. Jeg har forsøgt at komme i kontakt med RCV.