I august 2007 trådte "lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov" i kraft, som giver alle unge et retskrav på at blive tilbudt et treårigt uddannelsesforløb efter folkeskolen, der skal styrke de unges evner til at klare sig fagligt, socialt og i dagligdagen. Ifølge Stig Langvad, formand for DH, har mange kommuner været langsomme i optrækket med at skabe tilbud, og derfor er der i dag flest tilbud til de handicapgrupper, som har stærke foreninger bag sig. Som eksempel nævner han, at Autismeforeningen selv har købt et hotel i Skive for her at skabe en ungdomsuddannelse for autister. Sytter Kristensen, formand for de udviklingshæmmede i foreningen LEV, er heller ikke begejstret. Hun mener, at kommunernes tilbud er meget svingende i kvalitet, og at der mangler tilbud til de tungeste unge. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) erkender, at ikke alle kommuner er lige langt, og at nogle handicapgrupper er bedre med end andre. Men han betoner, at kommunerne har pligt til at sammensætte et forløb, som styrker den enkelte mest muligt.

Skriver Kristeligt Dagblad/netavisen 09.11.2009