Handicappede og deres hjælpere gjorde fælles front
"Vi vil op i løn...ikke ned". Jo, budskaberne var enkle og letfattelige på de papskilte, handicappede og deres hjælpere viste frem for politikere og presse onsdag. Demonstranterne troppede op i Vodskov forud for ældre- og handicapudvalgets møde. Her skulle politikerne tage stilling til et forslag om at forringe handicaphjælpernes løn- og ansættelsesforhold. Embedsmændene lagde op til, at handicaphjælpernes løn som hidtil beregnes efter en kommunal overenskomst. Men med visse forringelser: ingen sjette ferieuge, ingen tillæg for aftenarbejde i weekender og ingen ret til fuld løn under barsel efter samme vilkår som kommunalt ansatte. Disse goder kompenserer staten nemlig ikke kommunerne for. "Men det er ulovligt. De må ikke sådan plukke i overenskomstens vilkår", pointerer formanden for Klubben for Brugere og hjælpere i Nordjylland Lotte Mørkhøj. Formand for ældre- og handicapudvalget, Tina French Nielsen (V), giver hende nu ret. Udvalget har da heller ikke fulgt denne del af forvaltningens indstilling. Dermed får Aalborg Kommune ikke dækket alle sine udgifter fra staten i forbindelse med de krav, der sættes til kommunerne i loven om borgerstyret personlig assistance, der blev indført 1. januar 2009. Den nye lov gør det muligt for de handicappede at overdrage deres ansvar som arbejdsgivere til andre. Her foreslår brugerorganisationerne, at den ydelse skal takseres med 22 kroner i timen. Ældre- og handicapforvaltningen har foreslået et tilskud, der svarer til fem kroner i timen, og udvalget landede på otte kroner i timen. Lotte Mørkhøj glæder sig over, at udvalget har taget de foreslåede forringelser af bordet.
Skriver Nordjyske Stiftstidende/netavisen 04.03.2010
Krista og John Vestergaard, Odder, skriver i et læserbrev: For nogle dage siden modtog vi et kedelig brev med posten - afsenderen var Århus Kommune. Det var igen et brev om besparelser vedr. Bofællesskabet Søstjernen i Stavtup, hvor vores voksne, handicappede søn bor sammen med ligesindede. De nu indtrufne besparelser vil betyde, at bl.a. en årlig miniferie og den årlige tilbagevendende begivenhed med overnatning på Sølund Musik Festival i Skanderborg bliver sparet væk. Desværre er der også på pædagogsiden nye besparelser, hvilket vil føre til, at der ikke er tid til den enkelte. Beboerne modtog ligesom os pårørende brevet om besparelser på området. Hvordan forestiller man sig, at de skal forholde sig til det? Vi som forældre skal give slip, siges der, men hvordan? Vi har en livslang kamp mod myndighedernes "nemme" besparelser, som den ene gang efter den anden går ud over vores børns muligheder for et værdigt liv. Hvordan kan man så give slip som forældre? Vi håber, at de ansvarlige vil tage besparelserne på området op til genovervejelse.
Skriver JP/Århus, s. 17 04.03.2010
Et stigende antal rørige bilister i København afsløres i dokumentfalsk, fordi de uberettiget benytter gamle, blå invalideskilte til at sikre sig en gratis og ofte tidsubegrænset parkeringsplads, der ellers er forbeholdt handicappede. Sidste år registrerede københavnske parkeringsvagter misbrug af 450 falske invalideskilte mod 242 i 2007. Derudover blev der i 2009 givet næsten 2000 afgifter til bilister, der parkerede ulovligt på handicap-parkeringspladser. Selv om der kun findes tal fra København, siger formanden for DH, Stig Langvad, at problemet med misbrug af handicap-parkeringspladser gælder overalt i landet - specielt i de større byer, hvor det er dyrt at parkere og svært at finde en ledig plads. "De københavnske tal viser kun toppen af isbjerget. Vi får rigtigt mange henvendelser fra medlemmer, der er dybt frustrerede over misbruget. Og jeg mener, at det både er forkasteligt og egoistisk at tage parkeringspladserne fra andre mennesker, der har så hårdt brug for at komme tæt på deres hjem, arbejdsplads eller en butik", siger Stig Langvad.
Skrev Berlingske Tidende, 1. sek. s. 4 og 5, Kristeligt Dagblad / ritzau / netavisen 18.02.2010
Ventelisten til Rigshospitalets afdeling for kroniske vejrtrækningssygdomme er så lang, at ni patienter er døde det sidste år, fordi de ikke kunne komme ind og få luft. Respirationscenter Øst (RCØ), som afdelingen hedder, er en lille afdeling, og den skal prioriteres snart, hvis ikke overlæge Michael Laub skal føje endnu flere patienter til dødslisten, fordi de ikke kommer ind og får en hjemmerespirator i tide. Det tager mellem seks og otte måneder at komme ind og få hjælp med vejrtrækningen på RCØ. Det gør det også urealistisk at redde de mellem 60 og 80 patienter, som står på ventelisten nu. Overlægen har i årevis sammen med Muskelsvindfonden og Rehabiliteringscenter for Muskelsvind prøvet at gøre såvel sygehusledelsen som Region Hovedstaden og sundhedsministeren opmærksom på problemet. "Vi, der arbejder med sagerne ude i marken, ved, at folk dør uden grund", siger Evald Krog, der er formand for Muskelsvindfonden. I år 2000 havde RCØ tilknyttet omkring 400 patienter. Nu er der cirka 1400. Alligevel arbejder afdelingen under samme fysiske rammer og har mindre personale at rykke rundt med.
Skrev JyllandsPosten / ritzau / netavisen 21.02.2010
Fra flere sider anklages DR's underholdningsafdeling for at se stort på de menneskelige konsekvenser ved at lade psykisk syge eller udviklingshæmmede personer deltage i 'X Factor'. Formanden for Landsforeningen Autisme, Morten Carlsson, der i sin egenskab af journalist selv tidligere har været med til at udvælge deltagere til andre talentshows på tv, er forarget over DR. "Programmet nærmer sig en skandale. Man spekulerer helt kynisk i at vise folk, der har et handicap. Der skal være nogen, der bliver udstillet og nedgjort, og det kan ikke være en public service-kanals opgave", siger han og tilføjer, at han frygter, at det kan få psykisk syge og handicappede til at få det endnu værre, når de opdager, de ikke er med, fordi de er talentfulde, men fordi de er god underholdning. Også næstformanden for Det Etiske Råd, praktiserende læge Lotte Hvas, kritiserer 'X Factor'. Programmet snerper hen imod noget, jeg vil kalde uetisk, og jeg mener ikke, man skal tjene penge på mennesker, der ikke selv kan dømme, siger hun. DRs underholdningsdirektør, Jan Lagermand Lundme, afviser kritikken.
Skriver Kristeligt Dagblad/netavisen 16.01.2010
Formanden for DH i Rebild, Allex Pedersen har ikke meget godt at sige om Rebild Kommunes hjemtagelse af otte børn med autisme. Som formand for DH i Rebild og medlem af kommunens handicapråd ser han store problemer i sagsbehandlingen og i de politiske argumenter, som ligger bag hjemtagelsen. "Jeg mener at Stavnsbåndet er ved at blive genindført for handicappede, når man på den måde tvinger handicappede til at vælge kommunes tilbud", siger Allex Lund Pedersen. Han mener ikke, at den nye specialklasse er et reelt tilbud til de otte børn og deres forældre. "Et tilbud er ikke et tilbud, hvis man inkasserer en økonomisk lussing ved at sige nej tak", mener Allex Lund Pedersen. "Hvis det var et tilbud, så ville kommunen fortsat betale transportomkostninger, hvis forældrene sagde nej tak. Den her sag minder mere om frivillig tvang, fordi man pålægger i forvejen meget pressede familier en stor økonomisk byrde, hvis de ikke siger ja", siger Allex Lund Pedersen. Han finder det uanstændigt, at handicappede skal holde for, når der skal spares penge.
Skriver Nordjyske Stiftstidende/netavisen 14.01.2010
Højesteret har frifundet en københavnsk mand for at skulle betale den afgift, som Center for Parkering stak ud, og som også blev godkendt af Østre Landsret. Dommerne henviser til menneskerettighederne og siger, at kravet til beviset i sager om parkeringsafgift er lige så stærkt som i almindelige sager om straf. Den konkrete sag drejer sig om, hvorvidt bilisten havde et synligt invalideskilt i bilens forrude eller ej. Dommerne fastslår, at Center for Parkering har haft mulighed for at sikre sig et bevis for, at skiltet ikke var synligt – for eksempel ved fotografering. Men det skete ikke.
Skriver Berlingske Tidende/ritzau, 1. sek. s. 4 13.01.2010
Den tidligere tv-læge Jannie Helle er syg og sidder i kørestol. Mandag morgen måtte hun møde op til et udendørs retsmøde, da kørestollen ikke kunne komme ind i retsbygningen. Den ydmygende episode fandt sted mandag morgen kl. 9 foran Retten på Frederiksberg i København. Det var ikke muligt for Jannie Helle at komme ind i bygningen på grund af trapper, og derfor foregik mødet på gaden. "Det var meget ubehagelig, at sidde der i kulden. Jeg har influenza og feber, og så skulle jeg sidde der i kulden. Jeg har det rigtig dårligt lige nu. 'Hvad sker der', var det eneste jeg tænkte. Det var en fuldstændig surrealistisk oplevelse", siger Jannie Helle. Ialt sad Jannie Helle i den bidende kulde i 40 minutter.
Skrikver BT.dk 11.01.2010
Lang artikel om Bodil og Terje, der er et af otte forældrepar til børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser, som kæmper for, at deres børn kan fortsætte på skoler uden for Rebild Kommune. I april besluttede byrådet i Rebild at oprette en ny specialklasse på Skørping Skole. Som konsekvens af beslutningen skal børn, der passer ind i tilbuddet hentes hjem fra skoletilbud uden for kommunen. Børne- og ungdomsforvaltningen mener, at der kan spares 2,3 millioner kommunal kroner ved at undervise de otte elever i Skørping i stedet for uden for kommunegrænsen. Det er allerede er regnet ind i det kommunale budget. Seks af de otte børn, som kommunen vil hente hjem, går i specialklasser på Arden Skole. To går på hver sin specialskole i Aalborg. Ved at vælge frit skolevalg kan børnene fortsætte i deres nuværende klasser, men prisen er høj. Forældre skal selv betale for transporten til og fra skole, hvis de ønsker at bruge et andet tilbud til deres barn end det, kommunen henviser til. De otte forældrepar vil sandsynligvis bruge deres ret til frit at vælge skole og sige nej tak til tilbuddet i Skørping. Sker det, falder de formodede besparelser på gulvet for kommunen, og politikerne står tilbage med en besparelse på 95.000 kroner for transport af de otte børn til og fra skole. Den udgift bliver i stedet lagt over på forældrene.
Skriver Nordjyske Stiftstidende, 2. sektion, side 5 10.01.2010
Ny rådmand: Begrebet ”vi plejer” skal udfordres
Odense
Seniorer og handicappede skal have mulighed for at være herre længst muligt i eget liv og have mere frit valg. - Og vi skal udfordre sætningen ”Vi plejer”.
Det er et par af overskrifterne i det arbejde, Venstres Jane Jegind i dag offi cielt tager hul på som ny rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen. Der er næppe tvivl om, at hun dybt inde beklager, at hun ikke fik lov til at fortsætte i Børn- og Ungeforvaltningen, omend hun ikke offentlig siger noget om det.
Hver en sten er vendt
- Nu har jeg i 12 år haft med børn og unge at gøre. Og hver en sten er vendt. Nu ser jeg frem til at kaste mig over nye udfordringer. Jeg regner med i løbet af et par måneder at have været rundt ved alle typer af ansatte for at få et indblik i, hvordan arbejdet foregår, fortæller Jane Jegind. Venstre-kvinden siger igen og igen, at brugerne selv skal være med til at udvikle den service, de skal modtage, og de skal, hvor det overhovedet er muligt, selv bestemme, hvem der skal yde den servicen.
Genoptræning af private
- Sidste år blev der oparbejdet en stor pukkel af folk, der skulle genoptrænes efter sygdom og hospitalsophold. I den forbindelse blev private fysioterapeuter brugt til at rydde op i ventelisten. - Hvis jeg får magt, som jeg har agt, skal det ikke være sådan fremover. Da skal brugerne selv kunne bestemme, om de ønsker genoptræning i privat eller offentligt regi, siger Jane Jegind.
Borgerligt mindretal
Den ny rådmand kan her løbe ind i det problem - det er i øvrigt et ord Jane Jegind ikke bruger, men i stedet ”udfordring” - at de borgerlige er i mindretal i Ældre- og Handicapudvalget. - Hvis S og SF ikke vil være med til at lave frit valg, kan de naturligvis sætte en stopper for det. Men mon ikke vi kan tale os frem til fornuftige løsninger? Det tror jeg, siger Jane Jegind, der langtfra er den eneste nye i udvalget. Kun Konservatives Merete Østerbye er genganger, så måske kan Venstre-rådmanden få dræbt udtrykket ”vi plejer”.
(Skriver Fyens stiftstiende den 4. januar 2010 på side 3)
I følge en undersøgelse fra "Jysk Analyse" har syv ud af ti danske virksomheder aldrig fået en jobansøgning fra en person med handicap. Undersøgelsen er foretaget for Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, hvis formand, Dan Boyter, tror, at en stor del af de pågældende virksomheder tager fejl: "Mange af dem har rent faktisk allerede i dag mennekser med forskellige handicap i staben. De ved det bare ikke," siger Dan Boyter, der efterlyser, at virksomhederne tænker mere strategisk i forhold til det sociale ansvar. "Man kan foreksempel tilføje i en formulering i jobannoncer om, at handicap ikke er en hindring for at få job i virksomheden," siger Dan Boyter. Formand for DH, Stig Langvad, erkender, at der ligger et stort ansvar hos de ledige for at ruste sig bedre til arbejdslivet. Omverndt er der mange af disse personer vant til nederlag og til at gøre sig selv dårligere, end de er, mener han.
Skriver Berlingske Tidende/Business/ritzau, s. 9, JP/Erhverv&Økonomi/ritzau, s. 7 den 01.12.2009
Alle har ret til uddannelse. Også hvis man er udviklingshæmmet, døv eller blind, autist eller spastiker. Det er kort fortalt princippet bag en ny treårig ungdomsuddannelse, som blev indført i 2007. Op mod 3.000 unge er lige nu i gang med særligt tilrettelagte treårige uddannelser, og der kommer hele tiden flere til. I Landsforeningen LEV vurderer man, at cirka 3.000 udviklingshæmmede, som i dag arbejder på beskyttede værksteder, gennem den ny uddannelse kan komme ud og fungere på rigtige arbejdspladser i job med løntilskud. Men loven er kun to år gammel, og det tager tid at bygge de mange tilbud op. "I betragtning af, at det er nyt og banebrydende, synes jeg, det er gået over forventning," siger undervisningsminister Bertel Haarder (V). De mange foreninger og handicaporganisationer er også overordnet fulde af ros til loven - men ingen roser uden torne. Der er bureaukrati og bøvl med kommunerne om, hvad det må koste, og i hvor høj grad den enkelte unge selv skal kunne styre sine valg. "Vore folk rundt omkring har nogle fuldstændigt tåbelige diskussioner med nogle af kommunerne," siger Morten Carlsson fra Landsforeningen Autisme. Han er overbevist om, at investeringen i uddannelse vil kunne lønne sig også for samfundet. Flere vil kunne gøre nytte i jobfunktioner til glæde for sig selv og andre, og der ligger store ressourcefordele i at gøre flere handicappede mere selvhjulpne.
Skriver Politiken, 1. sek. s. 4 den 28.11.2009