Mesial Temporal Epilepsi (MTLE)

Mesial Temporal Epilepsi (MTLE)
Denne epilepsiform har været kendt meget lang tid tilbage som én af flere slags psykomotoriske anfald. Hughlings Jackson beskrev i 1890’erne, at årsagen kunne være forandringer i tindingelappen. Blev i 1985 nøjere beskrevet i den internationale epilepsiklassifikation. Forkortes ofte MTLE.

Forekomst
Formentlig den hyppigste form for epilepsi overhovedet, uden at man dog kender nøjere tal for forekomsten.

Debut
Indenfor de første 10 leveår. Hos 60 procent er der før epilepsidebut komplicerede feberkramper.

Anfaldsbeskrivelse
Partielle anfald med et eller flere af følgende fænomener

Opadstigende fornemmelse fra maveregionen, emotionelle eller psykiske oplevelser, lugt-hallucinationer, déjà-vu, jamais-vu, oplevelse af micropsi eller macropsi, følelse af depersonalisering. Derefter eventuelt bevidsthedspåvirkning, orale automatismer i form af smasken eller tyggen, automatismer med fumlen, stirren, hoved- og øjendrejning.

Anfaldene kan være simple partielle eller komplekse partielle, og der kan være sekundær generalisering, så anfaldene ender i et sekundært generaliseret tonisk-klonisk krampeanfald. I en del af tilfældene er epilepsien i første omgang relativ nem at behandle, og nogle opnår også anfaldsfrihed uden medicin i en periode på nogle måneder eller år, hvorefter anfaldene kommer igen eller bliver hyppigere og derefter meget svært behandlelige.

Årsag
Mesial Temporal Sklerose. Denne sklerose kan have forskellig årsag, så som et traume, en infektion eller være en følge af medfødte hjernemisdannelser i det mesiale temporale område. Der er en overhyppighed af epilepsi i familien, og omkring 60 procent har haft komplicerede feberkramper i den tidlige barndom. Der er i fagkredse en uafsluttet diskussion, om anfaldene i sig selv kan være årsag til sklerosen.

Psykosociale konsekvenser
Der kan især senere i forløbet være en ganske høj anfaldshyppighed, og efter anfaldene vil der som regel være træthed og hukommelsesproblemer i timer op til et døgn. I takt med anfaldene vil der efterhånden komme mere permanente indprentnings- og hukommelsesvanskeligheder, verbale ved venstresidigt udgangspunkt og overfor visuelt materiale ved højresidigt. Det er også almindeligt, at der i stigende grad tilkommer koncentrationsproblemer. De allerfleste personer med MTLE er normalt begavede, men må ofte afbryde uddannelsesforløb eller mister arbejde, når anfaldshyppigheden bliver stor. Da der endvidere er en let forhøjet risiko for at udvikle psykotiske episoder, kan denne epilepsi samlet have meget alvorlige konsekvenser.

Prognose
Medicinsk behandlingsmæssigt er prognosen dårlig. Kun et fåtal vil med medicin kunne opnå en rimelig anfaldskontrol. Hukommelses- og indlæringsproblemerne vil med årene gøre det meget vanskeligt at varetage mange almindelige jobs, hvilket anfaldshyppigheden i sig selv også ofte gør.

Kommentar
Det er vigtigt at bemærke sig det specielle forløb, hvor epilepsien ofte har to faser, hvor den første er rimelig let behandlelig, og den anden svært behandlelig. Kirurgisk behandling er ofte meget effektiv overfor denne epilepsiform, 80-90 procent af de opererede bliver enten helt anfaldsfri eller i hvert fald fri for de komplekse partielle anfald, som er svært invaliderende i forhold til at leve et almindeligt arbejds- og familieliv. Operation er ofte den eneste behandling, der kan give en god anfaldskontrol.