Dag 53. på PNES
Så blev det dagen, hvor jeg skulle udskrives. Det var trist allerede fra start af - det var trist at skulle sige farvel til alle dem man havde mødt og ikke mindst været sammen med 24 timer i døgnet de sidste 2 mdr.
Ved udskrivningssamtalen havde jeg fået min storebror og mor til at deltage og det gik fint.
Der blev fortalt lidt om mine problemer og at jeg skulle fastholdes i det nye. Og at jeg skulle hjælpes ud af situationer som jeg har svært ved at komme ud af.
Det blev aftalt at der skulle følges mere op på nogle ting vedr. mit lave selvværd og at man fra Epilepsihospitalet ville søge om en støttekontakt person.
Jeg fik sagt farvel til dem der var tilbage i min gruppe, det var meget svært at få sagt farvel.
Ved udskrivningssamtalen havde jeg fået min storebror og mor til at deltage og det gik fint.
Der blev fortalt lidt om mine problemer og at jeg skulle fastholdes i det nye. Og at jeg skulle hjælpes ud af situationer som jeg har svært ved at komme ud af.
Det blev aftalt at der skulle følges mere op på nogle ting vedr. mit lave selvværd og at man fra Epilepsihospitalet ville søge om en støttekontakt person.
Jeg fik sagt farvel til dem der var tilbage i min gruppe, det var meget svært at få sagt farvel.



