Færre børn og unge med handicap gennemfører grundskolen til og med 9. klasse, sammenlignet med børn og unge uden handicap. De mange tiltag, der gøres for at hjælpe handicappede børn gennem skolen med alt lige fra særlige hjælpemidler til støttetimer og specialskoler, virker ikke godt nok. Det viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet. Mens 94 procent af alle børn uden handicap gennemfører grundskolen, og 91 procent slutter af med at fuldføre 9. klasses afgangsprøver, er de tilsvarende tal for handicappede kun 81 procent og 64 procent. Sammenlignes karaktergennemsnit mellem de to grupper afgangselever, ligger børn med handicap 0,5 karakterpoint lavere end børn uden. Samtidig er det vigtigt for børn og unge med handicap at gå op til folkeskolens afgangsprøve. De, der har en afgangsprøve, går i større omfang i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen.

Skriver Politiken, 1. sek. s. 4 19.11.2009

Jorry Hojer, pårørende til en parkinsonramt og formand for Parkinsonforeningen, skriver i et debatindlæg: Hvis alle landets pårørende gik i strejke, ville det kommunale plejesystem bryde sammen. Ifølge helt nye undersøgelser lavet af Enheden for sygeplejeforskning på Syddansk Universitet er det væsentligt, at den pårørende får pusterum til at pleje egne interesser for ikke at brænde ud eller gå ned med stress. I undersøgelsen fra Syddansk Universitet er 12 kvinder, pårørende til parkinsonramte, blevet interviewet. Resultaterne viser, at pårørende til parkinsonramte ofte føler sig angste, isolerede, ensomme, trætte og misforståede. Derfor er det på tide, at der sættes fokus på de pårørende. Pårørende skal gennem en formuleret pårørendepolitik sikres overskud til at arbejde for at ændre den sociale ulighed. Derfor bør der arbejdes på: At der bl.a. iværksættes den nødvendige støtte både for den sygdomsramte og den/de pårørende. At der udarbejdes en handle- og behandlingsplan for familierne.

skriver  JyllandsPosten, 1. sek. s. 33 22.11.2009

Musik får patienter med hjerneblødning hurtigere på benene, dans styrker balancen for folk med Parkinsons, og korsang kan give kræftpatienter mod på livet. Det er konklusionen i flere internationale forskningsprojekter, der nu har fået den svenske regering til at afsætte en halv million svenske kroner til et nyt forsøg. 'Kultur på recept' kaldes pilotprojektet, der gennemføres med 20-30 udvalgte patienter på Capio Cityklinikken i Helsingborg i samarbejde med byens kulturinstitutioner. Sundhedsordførere for både den danske opposition og regeringspartierne er meget positive over for kultur som behandlingsform. Sophie Hæstorp Andersen (S) mener, staten skal afsætte penge til at forske i området, og forslaget møder også åbenhed hos Vivi Kier (K), som vil tage svenskernes erfaringer med til næste efterårs Satspuljeforhandlinger. Venstres Preben Rudiengaard vil gerne vide mere, før han finder checkhæftet frem: "Psykisk syge og demente skal ikke bare have kemisk behandling, men også kulturel stimulation," siger han.

Skriver  Politiken, 1. sek. s. 1 og Politiken/Kultur, 2. sek. s. 1 23.11.2009

Nu hvor jeg sidder på arbejdet, kan jeg ikke glemme hvordan min start var her til morgen, jeg kan tænke over at det var en ret dårlig start på dagen, for ikke at sige en ringe start, men sådan er der mange dag der er for mig. Lige her og nu sidder jeg med maske respiratoren tændt jeg har haft den på nu i snart 1 time men lige her i dag syndes jeg ikke at den har den helt store effekt.

Men sådan er det ofte når man har det lidt halv skidt så virker de forskellige ting bare ikke, og sådna skal jeg nok vænne mig til at have det. Meen bortset fra det så er mit sind endelig ved at vænne sig til at jeg har det ofte skidt og har mange nedture hvor jeg er helt nede i kuldkældren og bunde, der hvor det er mest mørkt og faktisk også mest koldt, for når der ikke kan komme lys ind i sindet, ja så kan der jo heller ikke være varme. Den varme fik jeg faktisk her i søndags igen da jeg var i kirke, alle de gode taler er meget varme at høre på.

 

Regeringens projekt med at nedlægge amterne for at skabe bedre forhold for landets svage grupper har slået fejl. Tilbuddene til blandt andet handicappede og stofmisbrugere er - stik mod hensigten med kommunalreformen - blevet dårligere. Det viser den nye den nye årsrapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (Casa). Ifølge Claus Wendelboe, der er analysechef for Socialpædagogernes Landsforbund ser man ikke bedre tilbud, fordi kommunerne på grund af et massivt økonomisk pres på området ikke kan indrette sig efter 'markedstanken'. Han har lavet en undersøgelse blandt næsten 60 af landets kommunale socialchefer, der viser, at 76 procent af socialcheferne ikke mener, at de kan forudse og styre udgifterne, når deres borgere er i tilbud i andre kommuner. Undersøgelsen blandt socialcheferne viser også, at næsten halvdelen af socialcheferne mener, at ramme-aftalesystemet, hvori markedsgørelsen af området indgår, bør ændres og erstattes af faste aftaler mellem kommunerne. Kurt Hjortsø, vicekontorchef i Kommunernes Landsforening, mener, at rammeaftalerne blot skal videreudvikles. Men kommunalordfører Rasmus Prehn (S) mener, at der er brug for en tilbundsgående undersøgelse af området: "Jeg synes, vi skal overveje, at det specialiserede sociale område holdes på regionalt niveau," siger han.

Skriver Information, s. 1 og 21 den 17.11.2009

Regeringen og Dansk Folkeparti har ind­gået aftale om finansloven for 2010. Den sikrer dog ikke, at det midt- og vestjyske supersygehus placeres som planlagt i Gødstrup nær Herning.

Skønt udgangspunktet er, at sygehuset placeres i Gødstrup, vil finansmini­ster Claus Hjort Frederiksen (V) ikke garantere, at sygehuset bygges der:

"Vores drøftelse har taget udgangs­punkt i de udmeldinger, der har været. Der har vi haft en grundig diskussion. Vi er enige om, at vi sætter ind, hvor der er længere til sygehusene."

Skriver TV 2 og ritzau 12.11.2009

Børn, der har brug for ekstra støtte i børnehaven eller vuggestuen, får det fremover endnu sværere i flere af landets kommuner. Hver syvende kommune vil nemlig skære i den indsats fra støttepædagoger, som er rettet mod børn med særlige behov. Det viser en ny undersøgelse, som Capacent har lavet for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund. "Det paradoksale er, at nogle kommuner, samtidig med at de vil bremse udviklingen på specialområdet, også skærer på normalområdet i forhold til støttepædagogerne," siger Henning Pedersen, formand for BUPL. Irene Hjortshøj, der er medlem af socialpolitisk udvalg i Danske Handicaporganisationer, er enig: "Det er ikke godt med nedskæringerne, for det er i allerhøjeste grad de svageste, man går ind og rammer".

skriver Kristeligt Dagblad, side 3 05.11.2009

I august 2007 trådte "lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov" i kraft, som giver alle unge et retskrav på at blive tilbudt et treårigt uddannelsesforløb efter folkeskolen, der skal styrke de unges evner til at klare sig fagligt, socialt og i dagligdagen. Ifølge Stig Langvad, formand for DH, har mange kommuner været langsomme i optrækket med at skabe tilbud, og derfor er der i dag flest tilbud til de handicapgrupper, som har stærke foreninger bag sig. Som eksempel nævner han, at Autismeforeningen selv har købt et hotel i Skive for her at skabe en ungdomsuddannelse for autister. Sytter Kristensen, formand for de udviklingshæmmede i foreningen LEV, er heller ikke begejstret. Hun mener, at kommunernes tilbud er meget svingende i kvalitet, og at der mangler tilbud til de tungeste unge. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) erkender, at ikke alle kommuner er lige langt, og at nogle handicapgrupper er bedre med end andre. Men han betoner, at kommunerne har pligt til at sammensætte et forløb, som styrker den enkelte mest muligt.

Skriver Kristeligt Dagblad/netavisen 09.11.2009

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) går ikke med på Dansk Folkeparti og De Konservatives ambition om at nedlægge regionerne. "Jeg ser ikke for mig, at regionerne ikke eksisterer efter næste regionsvalg," siger han på sit ugentlige pressemøde. Dansk Folkeparti har længe været modstandere af regionerne, og i forbindelse med de hårde forhandlinger om placeringen af et nyt supersygehus i Vestjylland, opfordrer DF-toppen direkte til at nedlægge regionerne. De Konservative er også imod regionerne, men partiet lægger dog vægt på, at alle forligspartierne skal være enige, og at der skal udarbejdes et alternativ.

Skriver Kristeligt Dagblad/ritzau/netavisen, Information, s. 10, Politiken, 1. sek. s. 4 11.11.2009

Villy Rønn, medlem af Det regionale kontaktforum for handicappede i Region Nordjylland og formand for Handicaprådet i Thisted Kommune, skriver i et debatindlæg: Der har i KKR (Kommunernes Kontakt Råd) været enighed om at anbefale kommunerne at gennemføre en takstreduktion på op til fem pct. på samtlige specialiserede, kommunalt drevne tilbud. KKR har samtidig opfordret regionen til at forpligte sig til at gennemføre en tilsvarende takstreduktion på de regionale tilbud. Vi i Det regionale kontaktforum for handicap gav udtryk for stor bekymring for de varslede besparelser. Det er vigtigt at forstå, at tilbuddene er for de svageste, og at en reduktion vil medføre væsentlige forringelser af kvaliteten og den nuværende fagligt specialiserede indsats i de enkelte tilbud. Gruppen af mennesker i Specialsektorens tilbud er en veldefineret og afgrænset lille gruppe uden skyld i deres egen situation. Det er ikke rimeligt at lægge besparelser på denne gruppe, hvor kravene i mange tilfælde er begrænset til retten til et værdigt liv.

Skriver Nordjyske Stiftstidende, 1. sek. s. 36 12.11.2009