Færre børn og unge med handicap gennemfører grundskolen til og med 9. klasse, sammenlignet med børn og unge uden handicap. De mange tiltag, der gøres for at hjælpe handicappede børn gennem skolen med alt lige fra særlige hjælpemidler til støttetimer og specialskoler, virker ikke godt nok. Det viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet. Mens 94 procent af alle børn uden handicap gennemfører grundskolen, og 91 procent slutter af med at fuldføre 9. klasses afgangsprøver, er de tilsvarende tal for handicappede kun 81 procent og 64 procent. Sammenlignes karaktergennemsnit mellem de to grupper afgangselever, ligger børn med handicap 0,5 karakterpoint lavere end børn uden. Samtidig er det vigtigt for børn og unge med handicap at gå op til folkeskolens afgangsprøve. De, der har en afgangsprøve, går i større omfang i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen.
Skriver Politiken, 1. sek. s. 4 19.11.2009