Min nye læge virker meget forstående og ud fra hvad jeg kunne forstå på ham så skal jeg heller ikke opgive at skulle have en diagnose. For ham virker det lidt langt henne at lægerne på Århus sygehus samt inde på Rigshospitalet har opgivet at finde frem til hvad jeg fejler, man har som patient den opfattelse af at de kun undersøger for en diagnose frem for at undersøge for mange diagnoser på engang.

At opgive vil medfører at der aldrig kommer svar på min tilstand, hvilket jo ville svare til at en mekaniker der skal reparere en bil der rasler en bil er startet, men den rasler ikke når den holder stille - hvilket jo kunne tyde på en evt. motor fejl af en eller anden slags. Her er motoren blot musklerne der hurtigt bliver udtrættet så meget at man ikke kan leve med det.

Nu må jeg se hvad der kommer ud af det, jeg vil blot lige fortælle at den nye læge viser megen sympati og endnu mere forståelse for at finde frem til hvorfor jeg har det så elendigt.